Info Om Racen

Hvor stammer Boston Terrieren egentlig fra?


Boston terrieren er skabt af en gruppe hundeentusiaster i og omkring Boston, Massachusetts, USA, i slutningen af 1800-tallet.


Den oprindelige Boston Terrier var en krydsning mellem English Bulldog og den nu uddøde English White Terrier. I løbet af 1800 tallet blev den oprindelige Boston Terrier krydset med Fransk Bulldog og avlet ned i størrelse, hvilket til sidst ledte til den selskabshund, som vi i dag kender som Boston Terrier, hvor de aggressive tendenser er avlet ud i takt med at den har fundet en ny rolle som selskabshund. Navnet stammer fra den Amerikanske by Boston, hvor hunderacen først fandt stor popularitet.


Temperament - Eller tossetheder?


Den Boston Terrier som vi har i dag er venlig, vagtsom og godmodig. De har masser af personlighed og energi. Hunderacen er relativt nem at træne, og de fleste Boston Terriere er derfor velopdragede hos den/de rette ejer/ejere. Det er dog en terrier race, så Boston Terrier kan godt være stædig og selvstændig i nogle situationer. En Boston Terrier er meget socialt anlagt og kommer som regel godt ud af det med fremmede og andre kæledyr. De fleste Boston Terrier elsker at putte og nusses med, og sover gerne længe hvis de får lov.


Med en Boston Terrier i huset keder man sig aldrig og bliver altid i godt humør over alle deres ansigts udtryk, tosserier og uendelige kærlighed til sin familie.


På grund af deres dejlige væsen og vilje til at lære, er de meget velegnet til udstilling og agility. Er du interesseret i at udstille har FCI dog nogle krav til racens standard, læs mere under Udstilling.

Helbred


Boston Terrier har en kort snude som godt kan skabe problemer for vejrtrækningen.

De fleste opdrættere i dag er dog godt klar over det, og har derfor fokus på at lave dem med lidt længere snude, som er lykkes for mange.


Vi går meget op i vores hundes sundhed og derfor tester vi for følgende sygdomme.

Patella luxation (Løse knæled), Øjenlysning og Hemivertebrae (Ryg).


Øjenlysnings testen holder kun et år af gangen så inden en tæve skal parres laver vi en test på ny. Se under hver hund hvornår de er testet ellers er i velkommen til at spørge.


Vi går også efter sundhed i form af selvfødende tæver, da det er meget unarturligt at en tæve skal have kejsersnit. Der kan dog være problemer som f.eks kun en hvalp som bliver for stor til tævens fødselsveje.


Hvis en tæve har fået 2 kejsersnit bliver hun steriliseret og kommer på pension hvor hun vil nyde sine dage her ved os. 


Pels


En Boston Terriers pels er korthåret, skinnende og med en fin tekstur. Pelsen er som regel enten sort med hvid, brindlet eller sælfarvet. Pelsen er nem at pleje og kræver ikke det vilde. En Boston Terrier fælder en smule i fældningsperioden, (ca 2 gange om året).


Hvad er en Boston Terriers hundesprog?

Hundesprog

Dette lille billede vil vise dig hvad for et sprog din hund har.


Se om der er nogle af dem der passer på din hund.

(tryk på billedet for fuld størrelse)